Tre Birke Ferielejligheder

FLOT UDSIGT TIL HAMMERKNUDEN

Tre Birke består af 9 ferielejligheder med central beliggenhed i en af Nordbornholms hyggeligste byer, Sandvig. Stokroser og bindingsværkshuse er billedet på fine, gamle Sandvig, som både bornholmere og feriegæster holder af. Tre Birke ferielejligheder har meget at byde på med den lille havn i byens centrum, Sandvigbugten med den dejlige sandstrand og ikke mindst Hammerknudens klippelandskab. Alt dette har gjort Sandvig til det område, hvor Bornholms gode ry som ferieø blev skabt for over 100 år siden.

GODE FORHOLD

Tre Birke Ferielejligheder ligger så tæt på byens kerne, at man næsten kan høre, hvad de taler om på havnen. Vælger I Tre Birke ferielejligheder, har I kort afstand til gode restauranter og cafeer, flot natur med vandrestier og havudsigt og 300 meter til sandstrand. Trods den centrale beliggenhed har Tre Birke Ferielejligheder en afslappende atmosfære, hvor man også bare kan slappe af og nyde solen og biernes summen. Vi anbefaler Tre Birke til parret, som ønsker en skøn base med mulighed for store naturoplevelser.

Alle lejligheder tilbyder

  • Fælles have m. havudsigt
  • 2 terrasser
  • Gode P-forhold
  • Gratis Wifi
  • El, vand og varme er inkl.

AFSLAPNING I NATUREN

Tre Birke ferielejligheder er oplagt base for en behagelig ferie med mulighed for lidt af hvert. Her kan I nyde en drink på caféerne i Sandvig, eller I kan vandre på nogle af Hammerknudens mange flotte stier og opleve de spændende seværdigheder i naturen.

MULIGHED FOR VANDRETURE

En vandretur fra Sandvig bugt ud på den nordlige del af Hammerknuden byder på smukke natruoplevelser. På vandreturen kan I besøge Hammerodde Fyr, også kaldet Lille fyr, og Salomons Kapel, der blev bygget i det 13. århundrede.

Herfra kan I vælge forskellige ruter både langs med kysten og ind over resten af Hammerknuden. Der er mange muligheder for at vælge ruter, så I selv kan bestemme, hvor lang jeres vandretur skal være. Eksempelvis kan I dreje ind mod Hammerens Fyr et stykke efter Salomons Kapel, hvis I gerne vil gå en lidt kortere rute. Vær dog opmærksom på at mange af stierne ikke er egnet til barnevogne eller dårligt gående.

Følger I kyststien til ende, kommer I til Hammerhavn, hvor I kan få en lille pause og nyde en is. Herfra drejer stien ind mod land og tilbage mod Sandvig. Denne rute er omkring 7 km og varer 2-3 timer.

På tilbagevejen er Hammersøen og søerne fra de tidligere granitbrud et besøg værd. Hammersøen er Danmarks eneste bjergsø, mens granitbruds-søerne har eksotiske navne som Opalsøen, Krystalsøen og Sibirien. For eksempel har den flotte farve på vandet givet Opalsøen dens navn, og søen er oplagt til en dukkert. I har også mulighed for mange fysiske aktiviteter i sommersæsonen ved Opalsøen - bl.a. klatring, rapelling og udspring.

TRANSPORT

Der er en halv times kørsel fra Rønne Havn til Tre Birke Ferielejligheder i Sandvig.
Det er også muligt at tage bussen til Sandvig. Busrute 2 kører fra Rønne Havn og  stopper i 1 minuts gåafstand til Tre Birke ferielejligheder ved Sandvig Gl. Station. 
I kan også leje cykler, som I kan få udleveret enten i Rønne Havn eller ved jeres ferielejlighed.