Flyv til Bornholm

Rejs med fly fra København og Jylland til Bornholm

At flyve til Bornholm er den hurtigste måde at rejse på, når du vil bruge mindst mulig tid på transport. Du sparer bilkørsel, broer og færgeoverfart.

Hvis du kan undvære din egen bil i ferien og blot planlægger at holde en miniferie (ferie op til 6 dage), så giver det rigtig god mening at flyve til Bornholm.

Du kan flyve direkte til Bornholms Lufthavn fra de fleste steder i Danmark. Fra Jylland er den effektive flytid en god times tid (Karup er lidt længere) og fra København tager det kun 35 min.

Ved ankomst til Bornholms Lufthavn, som ligger ca. 5 km fra Rønne, er der fine muligheder for videre transport rundt på øen. Vælg mellem bus, taxa eller book en lejebil. Vil du hellere cykle, kan det også lade sig gøre.

Se vores feriepakker med fly nedenfor. Har du spørgsmål eller særlige ønsker til dit ophold, er du altid velkommen til at kontakte os.

Flyv fra Karup: Ferie på spa-hotel i Rønne (PMH22) - 2 NætterLæs mere 

Book et ophold på Griffen Spa Hotel - et af Bornholms bedste hoteller, beliggende i Rønne med pragtfuld panormaudsigt over Østersøen. Dejlig middag og fri adgang til spa & wellnesscenter er inkl. denne pakkerejse.

PAKKEN INDEHOLDER

  • 2 nætter i dejligt dobbeltværelse med havudsigt
  • 2 x morgenmad
  • Middag på Restaurant G (værdi: dkk 1.000)
  • Fri adgang til spa & wellnesscenter
  • Flybilletter Midtjylland (Karup) via København-Rønne t/r
  • Kort over Bornholm

 

Rejsen kan bookes med valgfri ankomstdag 1/3 - 22/12 2019.

LAVESTE PRIS dkk 3.244 pr. pers. v/2 pers. Gælder ank. 1/3-20/4 & 25/10-20/12
HØJESTE PRIS dkk 3.344 pr. pers. v/2 pers. Gælder ank. 6/7-10/8

 

Afbestillingsforsikring kan tilkøbes ved booking. 

Feriepakken kan tilpasses efter dine behov, hvis du gerne vil rejse med fly fra Billund, København eller Ålborg eller på anden vis ønsker at ændre pakkens indhold. Bus og taxa findes lige ved udgangen fra lufthavnen.

Transport på Bornholm

Bus
BAT er Bornholms lokale busselskab. Der er busstoppesteder lige uden for lufthavnsterminalen. Bussen kører i timedrift vest mod Rønne og mod øst – rundt om Bornholm. Tjek busplanen hjemmefra.

Taxa
Det er også muligt at bestille taxakørsel. Det kan gør du fra Dantaxis hjemmeside. Alternativt kan du praje en vogn fra lufthavnens taxaholdeplads.

Bil
Den mest fleksible måde at komme rundt på Bornholm, er i bil. Du kan booke en lejebil her. Lejebiler holder parkeret på lufthavnens parkeringsplads.

Cykel
Leje af cykler er enkelt. Du kontakter bare Bornholmtours, så sørger vi for, at cyklerne holder klar ved Lufthavnsbygningens ankomsthal.