Til Bornholm uden bil

PÅ FERIE TIL BORNHOLM UDEN BIL

Hvis du skal på cykel- eller vandreferie på Bornholm og kan undvære bilen, så spar penge på billetten og kom til Bornholm uden bil. Der er flere rejseveje at vælge imellem.

FRA KØBENHAVN

Med fly

Der er flere daglige afgange med fly fra Københavns Lufthavn til Bornholm. Bornholmtours hjælper gerne med at bestille billetterne sammen med opholdet.

Med færge

Der er daglig afgang med natfærge fra Køge. Tag f.eks. cyklen med i S-toget til Køge og få en dejlig nats søvn, mens du transporteres til Solskinsøen. Book billetter på www.bornholmslinjen.dk

Med bus/færge

Der er busforbindelser til Bornholm, inkl. færge via Ystad flere gange dagligt. Bornholmerbussen (rute 866) afgår fra Københavns Hovedbanegård flere gange om dagen.

Skal du have cykel med bussen anbefaler vi i stedet rute 700 eller Kombardo Expressen, som også kører fra København til Bornholm.

Med tog

Rejs med tog via Malmö til Ystad. Her kan også bestilles plads til din cykel. Book på billetter på www.dsb.dk.

FRA JYLLAND

Med fly

Hele sommerhalvåret er der afgange med direkte fly fra Aalborg og Billund flere gange om ugen, og der er mulighed for forbindelse fra Karup via København. Bornholmtours hjælper gerne med billetbestilling.

I skolesommerferien er der fly fra Sønderborg til Bornholm to gange om ugen. Bestil billet på www.alsieexpress.dk.

LANGTIDSPARKERING I YSTAD, SVERIGE

Tager du bilen til Ystad, er der to gode muligheder for langtidsparkering i nærheden af færgeterminalen.

  • ”Parkering Ystad” (den nærmeste) pris ca. SEK 60 pr. dag.
  • ”Langtidsparkering Ystad” (ca. 300 m fra færgeterminalen) pris ca. SEK 20 pr. dag.

Bemærk, at der ikke kan bookes pladser i forvejen. Betaling med kort eller via mobil.