Sandkås

Hvor ligger Sandkås?

Sandkås er en af Bornholms dejligste feriesteder. Den er blomstret op omkring Sandkås Strand, der ligger flot til på den Nordbornholmske klippekyst mellem byerne Allinge og Tejn.

Sandkås er en idyllisk badeby med en af Bornholms dejligste strande, rent badevand og blødt sand. Sandkås ferielejligheder er lige stedet for dig, der gerne vil slappe af på en bornholmsk badeferie, hvor du både kan nyde strandlivet og de mange fine seværdigheder på Nordbornholm.

Sandkås ferielejligheder

Sandkås ferielejligheder er dejligt centralt placeret og har havudsigt fra langt de fleste lejligheder. Her er max. 300 meter til sandstranden fra alle lejlighederne.

Du finder lejligheder med plads fra 2- 6 (12) personer, så her er noget til både par og børnefamilier. Vi har flere forskellige typer ferielejligheder i området, hvor du både finder ferieboliger til livsnyderparret med mulighed for at trække sig tilbage til en lækker lejlighed og nyde et køligt glas vin på solterrassen. Vi har også hyggelige ferielejligheder til familien, der gerne vil have fælles legeområder, pool og muligheden for at finde en feriekammerat til børnene. Alle lejligheder har wifi og er lækkert og praktisk indrettet.

 

 

 

Brinken Ferielejligheder

FERIELEJLIGHED MED SMUK UDSIGT TIL ØSTERSØEN - Brinken Ferielejligheder er grænseløs skønhed. 7 skarpe ferielejligheder, hvor der er gjort alt for, at feriegæsten får den perfekte ramme på sin ferie. Frit udsyn til havet og kun et stenkast fra Sandkås dejlige sandstrand. Det gør noget særligt for krop og sjæl, at være tæt på det, som så mange els...Læs mere

Sjølyst og Sandy Hook

BADEBY MED STORT B - I Bornholms bedste badeby, Sandkås, ligger Sjølyst & Sandy Hook Ferielejligheder side om side i to tidligere hotelejendomme med kort afstand til vandet. Du finder masser af tilbagelænet feriehygge og god stemning i Sandkås. Den smukke klippekyst indrammer to sandstrande, der kaldes Lille Sandkås og Store Sandkås. Navnene er e...Læs mere

Søterrasserne Ferielejligheder

UDSIGT OG SANDSTRAND I SØTERRASSERNE FERIELEJLIGHEDER - Når du bor i Søterrasserne Ferielejligheder, kan du næsten høre havet og samtidig fornemme den skønne atmosfære i Sandkås. Du har kun 100 meter til en af Bornholms smukkeste strande. Strandene er skabt mellem klipperne, som er så karakteristiske for Bornholm. Den ene strand er meget børneven...Læs mere

Tæt på Sandkås ferielejligheder

Indkøbsmuligheder
Der er indkøbsmuligheder i både Tejn og Allinge knap 1 km fra Sandkås ferielejligheder. Her finder du både supermarkeder og en række andre butikker.

Spisesteder
I Sandkås finder du alt fra iskiosker og caféer til restauranter. Der findes også adskillige gode spisesteder i alle prisklasser i Allinge og Tejn i gåafstand fra Sandkås ferielejligheder. Allinge byder også på hele to af de traditionelle bornholmske røgerier med både servering på røgeriet og mulighed for at købe lækkerier med hjem.

Transport
Det tager en halv times tid at køre fra færgen i Rønne til Sandkås. 
Der går også bus til Sandkås fra Rønne - du kan hoppe på rute 7+8, 1+4 eller 2, der alle stopper på havneområdet. Det er også muligt at leje cykler.

Seværdigheder ved Sandkås ferielejligheder

Med udgangspunkt fra Sandkås ferielejligheder kan I opleve mange af Nordbornholms flotte seværdigheder og hyggelige købstæder og fiskerlejer. 
Den dejlige badestrand er en af Sandkås’ største attraktioner. Sandstranden ligger beskyttet mellem klipperne. I den nordlige ende af stranden finder du også en badebro. Der ligger  flere iskiosker langs stranden samt Sandkås strandbar, der serverer lette måltider. 
Kystredningsstien går forbi Sandkås strand, så der er rig mulighed for at gå ture i området og nyde den flotte natur.

Hammer Odde ligger fem kilometer nord for Sandkås og byder på flotte vandreture i det dramatiske landskab. Her kan I besøge Hammeren fyr og Hammerknude Fyr. i Hammeren Fyr er der gratis adgang og mulighed for at beundre udsigten over Østersøen. Hammer Odde byder også på ruinen Salomons kapel, mange flotte klippeformationer, samt Opal- og Krystalsøen og Hammeren sø, hvor I kan bade eller prøve glidebanen på en varm sommerdag. Stenhuggerstien fører jer i en rundtur tværs over Hammerknuden fra Hammeren til Hammerhavnen med udsigt til Hammershus midt på turen.

Vil I hellere udforske kysten rundt om Hammer Odde, går der også stier langs med kystlinien. Stierne er ikke egnet til barnevogn eller gangbesværede. 
Landskabet er præget af Bornholms graniteventyr, og i museet Moseløkken Stenbrudsmuseum kan I selv prøve hvordan man brød granit i gamle dage.

Hammerhavnen er oplagt til at holde frokostpause med flere spisesteder. Herfra går der bådfart langs med kysten og ind i klippehulen Våde Ovn på stille dage. Der er også mulighed for at ro i kajak eller bare tage en badetur fra den hyggelige sandstrand.

I kan også besøge feriebyerne Allinge-Sandvig, der byder på en række klassiske ferieaktiviteter med minigolf, strand og musik og underholdning om aftenen i sæsonen.

Her kan I kan opleve det hyggelige byliv med masser af sommerstemning og lægge vejen forbi Madsebakke og de berømte helleristninger.