OPLEVELSER TÆT PÅ VALLEHUS
Når du vælger at holde ferie på Bornholm, kan du nemt opnå en fornemmelse af at befinde dig langt ude i naturen. Ofte vil du dog opleve at du er tættere på det meste end du lige tror. Vallehus er ingen undtagelse. Her er du tæt på små byer og idylliske fiskerlejer, der byder på indkøbsmuligheder, restauranter, caféer og meget mere.
Nedenfor er nævnt nogle af de mange muligheder, du finder i området tæt på Vallehus.
DUEODDE STRAND
Ikke langt fra Vallehus finder du Dueodde strand, som især er kendt for sit fine hvide sand. Det ultrafine sand er ekstra blødt og dejligt, og giver en helt særlig tur på stranden.
SNOGEBÆK
Snogebæk ligger kun 5 minutters kørsel fra Vallehus, og er en gammel by, som emmer af historie. Snogebæk blev første gang nævnt tilbage i 1555, men menes at have rødder helt tilbage til middelalderen. Byen byder også på en række hyggelige restauranter, caféer og røgerier som eksempelvis Restaurant Æblehaven, Kjærstrup Chokoladeglæde og Snogebæk Røgeri.
NEXØ
Blot 10 minutter fra Vallehus ligger Bornholms næststørste by, Nexø. Som mange andre byer på Bornholm, er Nexø et tidligere fiskerleje. Byen byder på masser af historie og spændende oplevelser for hele familien. Heriblandt kan nævnes Bornholms Sommerfuglepark, hvor du har mulighed for at se over 30 forskellige sommerfuglearter. Papegøjer og parakitter flyver også frit rundt i tropehuset, så det næsten er som en rigtig jungle.
I byen finder du også flere caféer, restauranter og røgerier. Her er også gode indkøbsmuligheder, både når I skal have tanket op på dagligvarer og når lidt ferieshopping frister.