Efterårsferie

Endelig efterårsferie!

Nu er der tid til at være sammen, hygge sig med børnene og nyde familielivet.
En efterårsferie er et dejligt pusterum for familier, som er vant til en travl hverdag.

Bornholm er den helt rigtige ferieø. I efterårsferien sker der en masse sjov for børn og deres forældre.

Det skal I prøve

Deltag for eksempel i rollespilsugen på Bornholms Middelaldercenter, hvor orker, dæmoner og andre eventyrvæsner udkæmper drabelige slag mod hinanden!

En anden mulighed er den store bornholmske skattejagt. Her skal man finde poster, som er gemt ude rundt på øen. Kan I løse de forskellige opgaver undervejs, så skal i nok finde skatten.

Til Tops skal forstås helt bogstavligt. Til Tops er nemlig en klatrebane, som ligger oppe i skovens træer. Mærk adrealinsuset i 18 meters højde! Det er en smaddersjov måde at være sammen på.

Nordeuropa største minigolfbane ligger på Bornholm. På et areal, større end en fodboldbane, bevæger man sig rundt og spiller minigolf i miniudgaver af Bornholms seværdigheder. Afsæt gerne nogle timer til, at nå hele banen igennem.

Gudhjem er Bornholms mest uhyggelige by i efterårsferien. Kom og vær med til Halloween. Der er mange gode gys på programmet.