Cykelferie
Cykelferie på Bornholm
Hvis du overvejer at tage på cykelferie, så er Bornholm det oplagte valg for både voksne og børn. Bornholm er nemlig tilpas stor til, at du kan opleve en masse og samtidig tilpas lille til, at der ikke er langt mellem byerne og seværdighederne. Solskinsøen har meget varieret natur, og du kan altså nå at opleve en masse forskellig natur og seværdigheder indenfor en relativt kort strækning.
Bornholm har over 230 km skiltede cykelruter, som strækker sig over hele øen, og der findes terræn for enhver smag.
Download GRATIS oversigt med 23 gode cykelbakker
Skræddersyet cykelferie på Bornholm
Bornholmtours har mange års erfaring i planlægning af cykelferier på Bornholm. Vi står derfor klar til at hjælpe dig med at skræddersy din ferie, så den passer til dine ønsker. Er du mest til korte eller lange strækninger? Skal det være en stille og rolig hyggetur med familien, eller en cykelferie med vennerne, hvor du giver den fuld gas? Uanset, hvad du er til, så kan vi sammen finde den rigtige løsning til dig.
Find din cykelpakke
Du kan enten vælge en færdig cykelpakke blandt vores feriepakker eller lade dig inspirere og bede Bornholmtours sammensætte en cykelferie lige efter dine ønsker. Vi har opdelt vores færdige cykelpakker i to kategorier. Cykelferie for voksne og Cykelferie med børn.
Under kolonnen Praktisk Info finder du links til sider omkring leje af cykler, transport af bagage på cykelferien samt hvordan du rejser til Bornholm uden bil.
Cykelferie for voksne
Cykelferie med børn
Mountainbike
Det praktiske
Hvis du sejler til Bornholm, kan du vælge at tage din egen cykel med til din cykelferie. Hvis du flyver eller ikke har plads til en cykel, så er der også rig mulighed for at leje cykler på øen. Læs mere om cykeludlejning her. Hvis du gerne vil på en længere rute eller du pludselig får brug for et hvil, så kan du i de offentlige regionale busser på Bornholm tage din cykel med i bussen. BAT’s regionale busser har nemlig en særlig cykelklap med plads til 4 almindelige cykler bagpå.
Hvor skal du holde cykelferie?
Når du skal planlægge din cykelferie på Bornholm, bør du overveje, hvilket terræn du vil cykle i. Den nordlige og centrale del af øen er forholdsvis kuperet, mens den sydlige del er mere flad. Hvis du kan overskue at cykle op af de mange bakker i den nordlige del, bliver du til gengæld belønnet med en fantastisk smuk natur. De mange bakker er nemlig med til yderligere at løfte den i forvejen skønne natur. Klippeformationerne på denne side af øen finder du ikke andre steder i landet.
Vælger du at cykle på den sydlige del af Bornholm, har du mulighed for at køre forbi den smukke natur i Paradisbakkerne eller holde pause i dejlige byer som Svaneke og Nexø eller ved Dueoddes smukke strande og klitter.
På den vesttlige side af Bornholm kan du gøre holdt i øens hovedstad Rønne. Her kan du bl.a. nyde udsigten ved den store havn, se smukke kirker eller gå en tur gennem byens smukke gader.