Beskrivelse af cykelpakker

God ferie på cykel (ACF1) - 7 nætter

Til den aktive familie, der gerne vil være aktive i frisk luft på ferien og foretrækker komfort og at overnatte på hotel.

Dag 1: Ankomst, Rønne-Sandkås

Ved ankomst cykles der fra Rønne til Sandkås. I er ca. 26 km undervejs. I besøger først Nordbornholm, som er den del af Bornholm, der adskiller sig mest fra det øvrige Danmark. Her er klipper, vandfald, og sprækkedale, men også strande til afslappede sommerdage. I har check-in på et dejligt familiedrevet hotel i Sandkås, der er jeres base de første 2 nætter.

Dag 2: Nordbornholm udforskes

Besøg Jons Kapel og gå evt. alle 108 trin ned i klipperne, Blåskinsdalen og Hammershus med det nye oplevelsescenter (2018) og Hammerknuden eller tag en tur til Christiansø fra Gudhjem (13 km fra Sandkås). Et besøg på Middelaldercentret (14 km) i Østerlars er også et sikkert hit.

Dag 3: Sandkås-Balka

Nu på 3. dagen går turen sydover til Balka Strand, der egner sig til alle aldre. Start tidligt, da etapen er 38 km. Balka er børnevenlig med sand, vand og masser af vandsportsaktivitet, så som windsurfing, at vælge imellem til de lidt ældre børn.

Dag 4 & 5: Balka og omegn

Brug dagen på stranden eller hotellet. Besøg den lille hyggelige oplevelsespark Brændesgårdshaven, der ligger kun 13 km herfra og i Snogebæk, et lille fiskerleje, 3 km fra Balka kan der hygges med lokal mad, drikkelse, is og chokolade.

Dag 6: Balka-Rønne

Nu er dagen med det sidste stræk kommet og her køres af den sydlige landevej og 3 km før Rønne rammer I hotellet, hvor I overnatter 2 nætter. Det ligger dejligt ved skov og strand og med nem mulighed for at opleve Rønne, Bornholms største by. Dagsetapen er 30 km.

Dag 7: Rønne

Brug dagen i Rønne og omegn. Der findes masser af oplevelser.

Dag 8: Hjemrejse

Det er blevet hjemrejsedag efter en forhåbentlig dejlig ferie fyldt med oplevelser, hvis I da ikke har valgt at forlænge opholdet på Bornholm.

Dette er et forslag til turen. Vi opfordrer Jer til at bruge den fremsendte cykelguide med kort, så I kan planlægge efter jeres ønsker.

Skriv mail

Hyggetur uden strabadser (ACF2) - 7 nætter

Godt til store familier, som kan lide at være aktive, men som ikke nødvendigvis ønsker at cykle lange stræk hver dag. I overnatter på familievenlige feriecentre.

Dag 1: Ankomst, Rønne-Hasle

Ved ankomst cykles fra Rønne til Hasle (ca. 11 km). I besøger Nordbornholm, som er den del af Bornholm, der adskiller sig mest fra det øvrige Danmark. Her er klipper, vandfald og sprækkedele, men også strande til afslappede sommerdage.

Dag 2 & 3: Hasle - Nordbornholm

Brug evt. en dag i Rønne og nyd stranden i Hasle. Herfra kan vestkysten udforskes. Besøg Jons Kapel, Hammerhavn, Hammerknuden og Hammershus. Vang Pier er et populært sted at bade og granitbruddet og området omkring Vang byder på storslået natur

Dag 4: Hasle-Gudhjem

Nu er det dagen, hvor går turen til Gudhjem på østkysten (ca. 27 km). Her ligger feriecentret nær den hyggelige Melsted strand. På turen kan I besøge Hammershus og Allinge-Sandvig. Gør også holdt ved Helligdomsklipperne og Døndalen  (Danmarks største vandfald) på vejen.

Dag 5, 6 & 7: Gudhjem og omegn

Opholdet kan blandes med afslapning på stedet og evt. cykelture til oplevelser. Forlystelsesstedet Brændegårdshaven i Svaneke ligger 14 km fra Gudhjem og er helt sikkert et besøg værd. Ønsker I en dag med sand på Dueodde og det bliver for langt at cykle for børnene, er der fine busforbindelser. Tag båden fra Gudhjem til Christiansø og få en dag på øerne med Danmarks østligste beliggenhed fyldt med oplevelser.

Begge overnatningssteder byder på opvarmet pool i perioden juni-august.

Dag 8: Hjemrejse

Nu er det blevet afrejsedag, og der cykles fra Gudhjem til Rønne (ca. 24 km). Tag evt. gennem den smukke skov Almindingen til Aakirkeby, hvor I kan besøge oplevelsescentret NaturBornholm

Dette er et forslag til turen. Vi opfordrer Jer til at bruge den fremsendte cykelguide med kort, så I kan planlægge efter jeres ønsker.

Skriv mail

vi cykler til stranden (ACF3) - 8 nætter

God ferie hvor der er sørget for alt på overnatningsstederne. Pakken egner sig til familier på 4 personer, som kan lide at kombinere aktiv ferie med badeferie.

Dag 1: Ankomst, Rønne-Sandkås

Efter ankomst til Rønne skal I cykle mod Sandkås (ca. 26 km). I kører langs den vestbornholmske kyststrækning. Hasle er er naturligt stop til en pause. Benyt evt. hvis der er tid Hasle Havnebassin til en badetur. På turen videre er Hammer Havn helt klart et besøg værd og god til en ispause. Videre gennem de hyggelige Tvillingebyer Sandvig og Allinge kommer I til Sandkås et par km efter Allinge. Her tjekker I ind på et dejligt familiedrevet hotel.

Dag 2: Nordbornholm

Benyt dagen udforske lokalområdet, tvillingebyerne Allinge-Sandvig med hyggelige havneområder og spisemuligheder. Besøg Hammershus, der med sin storslåede natur og spændende ruin, Nordeuropas største, lægger op til sjove oplevelser og giver god mulighed til leg og mulighed for at nyde en madpakke på et tæppe.

Dag 3: Sandkås-Gudhjem

går turen mod Gudhjem (15 km) langs den klippefyldte nordøstkyst. I passerer de dramatiske og smukke helligdomsklipperne og Salene bugten på vejen.  I når Gudhjem hvor I har check-in på et hyggeligt byhotel. Har I god tid kan et besøg på Middelaldercentret i Østerlars klart anbefales eller gem den oplevelse til næste dag.

Dag 4: Gudhjem og omegn

Gudhjem er med sin sydlandske sommerstemning et godt sted at opleve den omliggende natur eller små butikker, købe en is på havnen og evt. tage en endagstur til Christiansø og oplev Christiansø og Frederiksø, Danmarks østligste fuglereservat og fæstninger.

Dag 5: Gudhjem-Balka

er dagen hvor turen går sydpå fra klipper til sand på Balka Strand (ca. 30 km). I passerer Svaneke, hvor der er mange dejlige oplevelser for alle aldre. Her findes bl.a. bolsjer, lakrids, is, chokolade, øl, glaspusterier m.v. Herefter kommer I igennem Nexø, som er Bornholms næststørste by med gode butikker.De sidste 3 km køres ad den gamle jernbane, som i dag er cykelsti.

Dag 6: Balka Strand

er I på Balka Strand, hvor I kan finde mange forskellige vandaktiviteter så som surfing, kite-surfing, kajak, vandcykler, m.v. Besøg evt. Bornholms lille hyggelige forlystelsespark Brændesgårdshaven uden for Svaneke (13 km fra Balka).

Dag 7: Balka-Rønne

køres sidste stræk mod Rønne mod et dejligt hotel nær skov og strand, efter et stræk på små 30 km, gennem smukt landbrugsland. Strækningen er relativt flad.

Dag 8: Rønne og omegn

Det er sidste dag og dagen kan nydes på hotelles eller benyt de forskellige attraktioner i nærheden. Der er f.eks. kun 5 km til Bornholms fantastiske Rovfugleshow.

Dag 9: Hjemrejsedag

Dette er et forslag til turen. Vi opfordrer Jer til at bruge den fremsendte cykelguide med kort, så I kan planlægge efter Jeres ønsker.

Skriv mail

Cykelferie til en god pris (AC4) - 6 nætter

God cykelferie til aktive familier (max 4 personer) til en billig penge. Turen er delt op med 3 nætter på nordvestkysten og 3 nætter på sydøstkysten.

Dag 1: Ankomst, Rønne-Hasle

Efter ankomst går turen fra Rønne til Hasle (ca. 11 km), der ligger på Bornholms vestkyst. Når I ser skiltet mod Sorthat, Muleby ved Blykoppe Plantage kan I vælge at cykle på mindre vej helt til Hasle gennem skoven.

Dag 2 & 3: Nordbornholm

Dagene kan bruges til ture bl.a. Jons Kapels dramatiske klippeformationer, dejlige Vang og Hammerknuden med Hammershus Borgruin i virkelig smukke omgivelser. Pak en madpakkekurv og nyd den i Slotslyngen. Derudover er der masser af aktivitets muligheder på feriecentret.

Dag 4: Hasle-Nexø

Nu går turen til Nexø (ca. 40 km), der er Bornholms næststørste by. På turen kan der gøres stop i hyggelige Gudhjem og Svaneke, som begge er byer, der indbyder til mange oplevelser, som f.eks. at se hvordan man laver karameller, bolsjer, lakrids m.v.

Dag 5 & 6: Sydbornholm

Her er der mange muligheder til oplevelser. I Nexø findes et legeland til de mindste og skaterbane til de lidt større. Paradisbakkerne med Rokkestenen og Brændegårdshaven, som er en hyggelig oplevelsespark, er under 10 km væk. Balka Strand ligger kun 3 km fra Nexø, og der er cykelsti dertil. Her finder i en dejlig strand med hvidt sand og mange aktiviteter så som windsurfing, kite, kajak og vandcykler.

Dag 7: Hjemrejse

Nu er det blevet afrejsedag, og der cykles til færgen i Rønne (ca. 30 km), og sørger man for, at der er tid, kan man f.eks. stoppe midt på øen og besøge NaturBornholm i Åkirkeby. Cyklerne kan tages på bussen det sidste stykke, hvis turen er for lang.

Dette er et forslag til turen. Vi opfordrer Jer til at bruge den fremsendte cykelguide med kort, så I kan planlægge efter jeres ønsker

Skriv mail

Tour de Familie (ACF5) - 5 nætter

God cykelferie til familier, der elsker at være aktive på ferien. Ønsker at se både nord og syd samt kan cykle pæne stræk pr dag.

Dag 1: Ank. til Bornholm, kort cykeltur
I overnatter på det hyggelige Hotel Skovly, kun 5 km fra Rønne i retning nordpå, så turen kan startes hjemmefra flere tidspunkter på dagen. Dette er første strækning på turen Bornholm rundt og kan cykles i skoven når, I er et stykke ude af Rønne.

Dag 2: Rønne-Sandvig

I er ca. 20 km undervejs til I når Sandvig på Nordbornholm, som er den del af Bornholm, der adskiller sig mest fra det øvrige Danmark. Her er klipper, vandfald, og sprækkedale, men også strande til afslappede sommerdage. I har check-in på et dejligt familiedrevet hostel i Sandvig, der er jeres base de næste 2 nætter.

Dag 3: Nordbornholm udforskes

Besøg Jons Kapel og gå evt. alle 108 trin ned i klipperne, Blåskinsdalen og Hammershus med det nye oplevelsescenter (2018) og Hammerknuden eller tag en tur til Christiansø fra Gudhjem (16 km fra Sandvig). Et besøg på Middelaldercentret (14 km) i Østerlars er også et sikkert hit.

Dag 4: Sandvig-Balka

Nu på 4. dagen går turen sydover til Balka Strand, der egner sig til alle aldre. Start tidligt, da etapen er 38 km. Balka er børnevenlig med sand, vand og masser af vandsportsaktivitet, så som windsurfing, at vælge imellem til de lidt ældre børn.

Dag 5: Balka og omegn

Brug dagen på stranden eller hotellet. Besøg den lille hyggelige oplevelsespark Brændesgårdshaven, der ligger kun 13 km herfra og i Snogebæk, et lille fiskerleje, 3 km fra Balka kan der hygges med lokal mad, drikkelse, is og chokolade.

Dag 6: Balka-Rønne og hjemrejse

Nu er dagen med det sidste stræk kommet og her køres af den sydlige landevej. Dagsetapen er 32 km.

Det er hjemrejsedag efter en forhåbentlig dejlig ferie fyldt med oplevelser, hvis I da ikke har valgt at forlænge opholdet på Bornholm.

Dette er et forslag til turen. Vi opfordrer Jer til at bruge den fremsendte cykelguide med kort, så I kan planlægge efter jeres ønsker.

Skriv mail