Objekt 8005, Vang
Charmerende og flot bindingsværkshus fra 1867/2003 (2 plan) beliggende i sandt naturparadis med havkig fra huset, og havudsigt til Hammershus, Hammeren og Sydsverige fra grunden (50 m fra huset). En unik perle for naturelskere med fine ”solnedgangspladser” i terrænet samt stor have, klipper og bålplads på grunden. I gåafstand ligger bl.a. Ringebakkerne, Blåskinsdalen, Jons Kapel, Vang og Vang Pier, der også byder på en lille sandstrand kun 1 km fra huset (større sandstrand i Sandvig - 7 km). Lige uden for døren finder man ganske enkelt Bornholms smukkeste og mest uspolerede landskab. Indbydende feriehus som rummer opholdsstue med brændeovn, TV og radio/CD. Stor køkkenafdeling med opvaskemaskine, fryser, keramisk komfur og emhætte samt spiseplads. Flot badeværelse med DU/WC, gulvvarme og vaskemaskine. Gæstetoilet. 1 soveværelse med dobbeltseng og 1 soveværelse med stor køjeseng. På 1. sal finder man et stort, dejligt soveværelse. Udgang til træterrasse samt ugenert, solrig have med havemøbler og grill samt naturhave med den flotteste havudsigt. 10 min. i bil til sandstrande. Røgfrit hus.
|
|























