CYKELPARADIS
Bornholm har et mere end 230 km langt og familievenligt cykelvejnet, hvor I uforstyrret af anden trafik kan nyde en utrolig og varieret natur. Kør ad nedlagte jernbanespor på tværs af og rundt om øen. Undervejs er der ro og tid til at opleve øen. Lad bilen stå, når I skal på ferie, og nyd en ferieform, hvor man kommer tæt på hinanden og på Bornholm.
Vi anbefaler, at man fra Rønne kører "med uret" for at få den mest cykelvenlige rute. Få flere tips til cykelferie på denne hjemmeside: www.cykel.bornholm.info
Medbring egen cykel eller lej cyklen på Bornholm ved bestilling her i god tid før ankomst til Bornholm. Cyklerne afhentes på Rønne Havn ved ankomst til øen.
Pakke PB1
CYKEL-TOUR
- 7 nætter på hotel/pensionat 3 steder på øen.
Tag turen rundt langs kysten og oplev både Vest-, Nord- og Sydbornholm på en uges cykelferie. I Rønne får i et par dage med byliv og mulighed for at udforske den smukke vestkyst. Med et par dages base i Sandvig kan I besøge Hammershus, klippekysten og de hyggelige maritime tvillingebyer, Allinge-Sandvig. Derefter går turen langs kysten til Snogebæk (eller Nexø). Vi anbefaler den lidt længere tur langs kysten i stedet for at køre ind over øen. Ved Snogebæk er der lagt op til nogle dages afslapning ved den børnevenlige Balka Strand, cykeltur til Paradisbakkerne og Dueoode, og sydlandsk sommerstemning i Snogebæk.
I kan vælge at cykle fra Rønne mod Sandvig allerede på ankomstdagen, eller I kan overnatte i Rønne ved ankomst.
- 2 nætter på hotel i Rønne i delt db.vær. inkl. morgenmad
- 2 nætter på pensionat i Sandvig i delt db.vær. inkl. morgenmad
- 3 nætter på hotelpension i Snogebæk i delt db.vær. inkl. morgenmad
- færge Ystad-Rønne t/r for 2 personer og deres cykler
- cykelguidebog til Bornholm, inkl. kort
PARPRIS (2 voksne): DKK 5.914 (svarer til DKK 2.957 pr. person)
Valgfri ankomst i perioden 27/& - 15/8 2010 (dog rabat i den første uge)