Værd at vide om ferielejligheder
Generelle informationer
Nøgleudlevering | I de fleste tilfælde skal lejeren før lejestart afhente nøglen til ferieboligen, og udleveringen kan ske fra kl. 14.00 på ankomstdagen. Adressen for nøgleudlevering fremgår tydeligt af lejebeviset. Af blandt andet forsikringsmæssige årsager udleveres nøglen oftest ikke ved ferieboligen. På afrejsedagen skal lejeren aflevere nøglen til ferieboligen på en bestemt adresse, som meddeles ved udlevering af nøglen. Ferieboligen skal på afrejsedagen forlades senest kl. 10.00. På lejebeviset fremgår ferieboligens nøjagtige postadresse, og alle boliger modtager post på alle postdage.
Indretning & udstyr | Vores udlejningsobjekter er i de fleste tilfælde i privat eje og dermed indrettet og udstyret efter ejerens individuelle smag. Foruden det til dagligt brug nødvendige bestik, service og køkkenudstyr er alle objekter individuelt udstyret med møbler m.m. I de fleste tilfælde er enkeltsengene mellem 70 og 85 cm brede og mellem 170 og 190 cm lange. Etagesenge er fortrinsvist egnet til børn og kan være udstyret med madrasser af skumgummi. Dynetæpper eller dyner og hovedpuder forefindes til det antal personer, som er tilladt i boligen. Ferieboligerne opvarmes fortrinsvis med strøm og kan i enkelte tilfælde være udstyret med varmtvandsbeholdere på 20-30 l. Ved brug med omtanke af det varme vand rækker dette til 2 x brusebad. Bemærk venligst at lejeren selv skal medbringe håndklæder, sengetøj, viskestykker og lignende. Se hertil prisliste for leje af udstyr på denne side. I alle ferieboliger forefindes havemøbler bestående af et bord og stole til det antal personer, som ferieboligen må benyttes af. Parasol og/eller liggestole og hynder betragtes som ekstraudstyr og er derfor ikke altid at finde i ferieboligen.
Idet de fleste ferieboliger er beliggende i den frie natur, må der påregnes, at man i boligen kan støde på forskellige insekter. Selv efter en grundig rengøring kan det forekomme, at der i løbet af kort tid på ny forefindes spindelvæv. I efteråret kan det forekomme, at man i ferieboligen støder på mus. Bemærk venligst at også ferieområder benyttes til helårsbeboelse, og at der derfor kan forekomme byggearbejde og trafik. Her nævnte giver ikke anledning til reduktion i lejeprisen.
Strømforbrug m.m. | Der skal som hovedregel betales for bl.a. strøm, foruden lejeprisen, i lejeperioden. Forbruget måles i de fleste tilfælde ved hjælp af målere, og det er lejerens ansvar at aflæse målerstand ved ankomst og afrejse.
I enkelte ferieboliger betales for strøm og lignende med et fast beløb pr. uge. Dette fremgår i så fald i de individuelle boligbeskrivelser. Slutafregningen for strømforbrug og lignende foretages på afrejsedagen og gennemføres i forbindelse med nøgleafleveringen. Hvor der i boligbeskrivelserne ikke er anført anden, er prisen for forbrugsvarer følgende: Strøm DKK 2,25 pr. kWh, Telefon DKK 1,80 pr. enhed. Ferieboliger med brændeovn lejes eksklusiv forbrug af brænde. Vand 45 DKK/m3.
Slutrengøring | Det er lejerens ansvar efter afsluttet lejeperiode at efterlade huset i rengjort og i ordentlig stad. Efterlades ferieboligen i en ikke acceptabel tilstand opkræves et gebyr samt omkostninger for den af rejsearrangøren gennemførte rengøring. I forbindelse med booking af ferieboligen kan der samtidig bestilles følgende tillægsydelser:
Slutrengøring, 1201-1226, 2860-2862,
2870-2873, 6005, 6007-6009,
6017, 7003-7020, 8021-8029 DKK 485,-
Slutrengøring af boliger op til 60 m2 DKK 625,-
Slutrengøring af boliger på 61-75 m2 DKK 725,-
Slutrengøring af boliger på 76-100 m2 DKK 775,-
Slutrengøring af boliger på 101-125 m2 DKK 875,-
Slutrengøring af boliger på 126-150 m2 DKK 1.025,-
Slutrengøring af boliger på over 150 m2 DKK 1.175,-
Slutrengøringen kan også bestilles op til 5 dage før afrejse. Bemærk at lejeren på trods af bestilt slutrengøring skal efterlade boligen i en acceptabel tilstand. Ved nøgleudlevering vedlægges samtidig information og regler omkring rengøring af ferieboligen.
Sengetøj | Sengetøj kan leveres i boligen og afhentes efter afrejse. Et sæt består af 1 stk. hovedpudebetræk, 1 stk. dynebetræk, 1 stk. lagen, 2 stk. håndklæder og 1 viskestykke. Pris pr. sæt DKK 125,-.
Barnestol og/eller barneseng | Barnestol og/eller barneseng kan leveres i boligen og afhentes efter afrejse. Pris pr. barnestol eller -seng pr. uge DKK 149,-.
Vi anbefaler allerede ved booking af ferieboligen at bestille de ønskede tillægsydelser.
Gebyr | Der opkræves et ekspeditionsgebyr på DKK 89,- til administration af bookingen.
Symbolforklaring for senge:
(D) Dobbeltseng, bredde > 160 cm
(ET) Køjeseng
(SF) Sovesofa
(E) Enkeltseng
(H) Hems
(1½) Smal dobbeltseng, bredde < 160 cm
Symbolforklaring for skitse af plan(er):
S Soveværelse
ST Stue
K Køkken
T Terrasse (T med ^ betyder overdækket terrasse)
R Relæ/hovedafbryder
(S) Strømmåler
(W) Vandmåler