Feriebolig-ejer

Lad os udleje din feriebolig?

Skulle du være interesseret i at udleje din feriebolig, kigger vi gerne forbi og foretager en helt uforpligtende udlejningsvurdering. Udnyt vores mange års erfaring.

Uanset om du har udlejet tidligere eller er helt ny udlejer, øser vi gerne ud af vores mangeårige erfaring og viden, så du kan få det bedste ud af udlejningen af din feriebolig.

Du er altid velkommen på vores kontor i Nexø til en samtale om udlejningsmulighederne, eller til at sende en mail, eller til at ringe til os.

 

Ovenstående gælder også hvis du ønsker at udleje din private bolig kortvarigt – læs mere

det er nemt!

Vi gør det nemt for dig at leje din feriebolig ud. Vi er et full-service bureau, hvilket betyder, at du kan læne dig tilbage og glæde dig over, at vi klarer det praktiske omkring udlejningsdriften.

 

Vi yder service bl.a. i form af

  • månedlige forudbetalinger af din lejeindtægt
  • online adgang til ejeroplysninger vedr. udlejning, spærringer til eget brug m.v.
  • 24 timers vagttelefonordning for feriegæster i din feriebolig
  • lejeskiftekontrol ved hvert eneste lejemål
  • udførelse af bestilt rengøring efter lejemål 
  • gratis indbo- og afbestillingsforsikring for hvert lejemål
  • nøgleud- og aflevering samt opkrævning af energiforbrug
  • mulighed for billig ”viceværtshjælp” til at ordne praktiske ting i boligen


Kontakt os og hør nærmere om hvor enkelt det i grunden er at udleje en feriebolig.
 

hvorfor vælge bornholmtours?

Udlejning af en feriebolig er en tillidssag mellem dig som ferieboligejer og os som bureau. Vi er på 10 år gået fra at have aftale med 100 ejere til nu godt 650 ejere. Det kan kun lade sig gøre, hvis man opfører sig ordentligt og "leverer varen".

Vi fokuserer på det langvarige samarbejde med dig som ejer, hvor der er god plads til gensidig tillid. Det betyder bl.a., at vi gerne yder dig en personlig og individuel service, således at dine eventuelle særlige ønsker og behov tilgodeses så vidt det er muligt. Du bestemmer hvornår og hvor meget du selv vil opholde dig i boligen. I samarbejde med dig udarbejder vi en udlejningsaftale, som tager sigte mod dine ønsker og behov.

Vi har masser af glade gæster, som sætter pris på vores service, herunder ikke mindst den store lokale viden, vi har om Bornholm og hver enkelt feriebolig. Læs bl.a. på Trustpilot og Facebook hvad gæsterne mener om BORNHOLMTOURS.

Foruden udlejning af ferieboliger sælger vi også færgebilletter og pakkerejser, og hjælper således gæsterne med hele ”feriepakken”. Det giver glade og loyale gæster, der bruger BORNHOLMTOURS år efter år.

Vi er 15 ansatte på kontoret i Nexø og en hel hær af servicemedarbejdere "på landevejen", som gør alt hvad der står i vores magt for, at gæsterne skal få en fin ferieoplevelse samtidig med, at du som ejer kan være glad for at udleje din feriebolig gennem os.

Som et lokalt forankret og selvstændigt ejet bureau bliver alle arbejdspladser og skattekroner på Bornholm. At vælge os som dit udlejningsbureau betyder dermed også, at øens skatteindtægter stiger til glæde for lokalsamfundet.

BORNHOLMTOURS er medlem af Feriehusudlejernes Brancheforening (sikring af etik og standard), samt Rejsegarantifonden.

 

Hvorfor udleje din feriebolig?

Ejer du en feriebolig, ligger der ofte en uventet stor lejeindtægt og venter. Lejeindtægten beskattes meget lempeligt, hvis du udlejer igennem et bureau. De første kr. 21.000 er helt skattefri. Af det resterende beløb er 40% skattefri, så du ender med at betale et 

relativt beskedent beløb i skat. Resultatet er, at dine udgifter ved at eje ferieboligen kan dækkes helt eller delvist via udlejning. Dermed har du en gratis eller billig feriebolig, som du selv kan benytte, når det måtte passe dig.

Ikke bare bidrager udlejning til din egen privatøkonomi. Udlejning er også vigtig for Bornholm. Jo flere boliger vi har til udlejning, jo flere penge tjener Bornholm på turismen, som er en af øens vigtigste indtægtskilder. Udlejning er således ikke kun til gavn og glæde for dig og din familie, men for hele det bornholmske samfund.

Vi håber at få lov til at byde dig og din familie velkommen som ferieboligejer hos BORNHOLMTOURS.

 

Sikker indtægt mens du holder ferie

Vi vil gerne udleje din bolig for dig - også selvom det kun drejer sig om en kortere periode. Dog minimum 3 uger inden for perioden 8. juli-20. august.

Vi kan tilbyde dig al den service og sikkerhed, som du har brug for i forbindelse med udlejningen, herunder sikker betaling, gæstens ankomst og afrejse, rengøring og kontrol, depositum, forsikring, vagttelefon m.m. På den måde kan du trygt overlade din bolig til vores fælles feriegæster, og selv vende tilbage til et pænt hjem.

Kontakt Lars Espersen nu og hør hvor nemt du kan tjene på din egen bolig.